I don't belong here

Trafikirritation

Nu må det simpelthen ud: ting, der irriterer mig i trafikken.

  • Bilister der taler i telefon, mens de kører (specielt steder, hvor der er meget trafikkeret og man skal være ekstra opmærksom)
  • Bilister der ryger, mens de kører (hvorfor er det tilladt?)
  • Bilister der blinker med forlygterne, fordi de synes man kører for langsomt, når man rent faktisk kører det tilladte (og lidt til)
  • Bilister der holder tilbage for andre bilister, som tager den ledige vejbane og forsøger at presse sig ind endnu længere oppe for at undgå køen
  • Bilister der først blinker, når de er kørt over i svingbanen – så kan det jo være fuldstændig ligemeget, at de blinker!

Og jeg har helt sikkert glemt nogle. Har du nogen at tilføje?

20.03.2007 kl. 09:10 Snak lidt med     Trackback Tags

11 har snakket med

 

Billister der ligger i overhalingsbanen uden at ville overhale…

20.03.2007 kl. 15:10snak af Mikkel
 

Ja jeg må næsten sige, hvis det er de eneste ting der irriterer dig i trafikken er du mere tålmodig end jeg er – og det siger ikke så lidt ;)

Men der er generelt en rigtig ringe trafikmoral i DK, de fleste kører efter en “mig først” regel og så kan alle andre være ligegyldige.

 

Der kom lige en til: Lastbiler, der overhaler på motorvejen. Det er også træls.

 

hehe, typisk irritation fra en der ikke er vant til at køre på motorvej :)

En normal lastbiloverhaling tager ca. 1 minut og foregår på en strækning af 1-2 km. Hvis man ikke kan klare den lille forsinkelse skulle man være taget tidligere hjemmefra :) Der er så desværre også en masse idioter i lastbiler der ikke kan finde ud af at køre ordentligt, det er dem der f.eks. trækker ud foran en så man skal stå på bremsen og så tager de 14 dage om at gøre deres overhaling færdig. Der uddeles gratis nakkeskud til den slags :)

Iøvrigt, nu du nævner folk der irriterer sig over du kører langsomt selvom du kører det du må, med mindre du har skiftet hjulstørrelse på Lupoen så kører du sandsynligvis ca. 10% langsommere end det dit speedometer viser. Det er mega træls for os der kører med store hjul og derfor har et speedometer der passer med virkeligheden… Det retfærdiggør dog ikke lysshow, tæt kørsel og hvad den slags ellers finder på.

 

Hvad med Lastbiler/Busser, der overhaler andre af samme? hehe

 

Henrik: Jep, jeg har godt fundet ud af den med speedometeret, så jeg plejer altid at lægge lidt ekstra til (og nu har jeg fået GPS, så den viser hastigheden noget mere præcist end speedometeret :-).

Mht. lastbiler, så må de gerne overhale, bare de ikke pludselig gør det eller er sløve til det. Synes bare ofte man bliver nødt til at have bremsen i gang fordi en sådan overhaling er i gang :-/

 

Ja der er for mange af de lastbilchauffører der tror de ejer verden – og hvis du ikke har oplevet det endnu så kan jeg godt afsløre at det er ubehageligt at køre ved siden af en lastbil der pludselig får lyst til at skifte vejbane…

 

Bilister der ikke kan finde ud af at holde afstand og derfor kører helt oppe i røven på én uanset hvor meget man blinker med bremselygterne eller hvilke stunts man foretager for at ryste dem af.

 

Pas på Anne, du risikerer faktisk en bøde for chikanekørsel hvis du signalerer til en bagvedkørende med bremselygterne – naturligvis kun hvis ikke formålet rent faktisk er at bremse. Det lyder grotesk men det er faktisk virkeligheden :(

Jeg har oplevet det som relativt effektivt at slippe speederen langsomt og så starte havariblikket.

 

Avs, det var jeg ikke klar over… ja det lyder grotesk, for baglygteblinken er da en pæn måde at bede dem holde afstand på.

Jeg kommer til at tænke på en Fiat127 jeg engang købte for 2500 kr, da jeg manglede penge + en bil. Den var hjemme-modificeret på flere områder – en rigtig Brianvogn. Bagsæderne var taget ud, og der var et træpanel bag forsæderne med en fastmonteret 300 m projektør som man kunne tænde fra en vippekontakt ved førersædet, så den lyste horisontalt ud af bagruden.
Utrolig effektivt til at slippe af med “klisterbiler”, i følge den gamle ejer. Det kan man da kalde en hasarderet måde at signalere på!

PS. Havariblink teknikken virker sikkert, men så bliver man jo selv sænket i hastighed …

 

Hmmm, ja det kan man da kalde chikane – og iøvrigt sindsygt farligt…

Ja det kan godt virke med havariblinket – men nogen folk bliver bare endnu mere sure. Gjorde det ved en gut der kørte så tæt på mig at jeg kun kunne se midten af hans kølergril i mit bakspejl. Lettede på speederen og tændte havariblinket. Gutten i inderbanen opfattede det som at jeg ville ind foran ham så han satte også farten ned. Jeg tror det var tæt på en blodprop i bilen bagved mig :)

Snak lidt med



Copyright 2002-2012 Silkjær. Alle rettigheder forbeholdt