Mine valgløfter
Eftersom jeg ikke kan blive enig med nogen af partierne om, hvordan Danmark skal drives, har jeg sat mig for at definere de ting, som jeg ville have som valgløfter. Om de matcher med et allerede eksisterende parti ved jeg ikke, i så fald har det ikke lykkedes partiet at sælge sig til mig. I øvrigt ender min stemmeseddel nok med at lande i stemmeboksen ligesom da den blev trykt – blank og uden nogen krydser.
- Ingen moms på økologiske varer og højere afgift på slik, sodavand, alkohol, spiritus og tobak. Hvorfor skal det være dyrere at leve sundt end usundt?
- Afgift på bil alt efter, hvor meget man kører og ikke kun afhængig af motorstørrelse.
- 1 % i ulandsbistand. Vi har det jo godt, så hvorfor ikke hjælpe dem, der har det elendigt?
- Vedvarende energi. Vindmøller, solenergi m.m. for alt i verden da. Og så skal offentlige byggerier gå foran i brugen af fx solenergi.
- Privatisering af bibliotekerne. Der er mange, der aldrig bruger et bibliotek, så hvorfor betale til det? I stedet kunne man betale fx 5 kroner pr udlån.
- Tandlæger skal ind under sundhedsvæsenet. Huller i tænderne bør blive dækket af staten ligesom fx et brækket ben.
- Topskatten skal ikke sænkes. Lavere topskat belønner mere arbejde, og mere arbejde giver mindre tid til familien (= mindre tid til børn og ægtefælle) og giver et mere egoistisk og individualistisk samfund.
- Mindre overvågning af offentligt ansatte. Tillid skaber bedre medarbejdere.
- Frynsegoder/bedre løn til offentligt ansatte. Fx en madordning for hjemmehjælpere.
- Børnemiljølov (hugget fra KD).
- Fri abort skal afskaffes.
- Større tilskud til adoptioner (når visse forhold er opfyldt).
Som nogen måske kan se, har jeg helt undladt at nævne fx indvandrerpolitik. Jeg aner simpelthen ikke, hvad der skal gøres ved det, bortset fra, at det ikke skal være tiltrækkende at flygte/smugle sig til Danmark.
Jeg kommer muligvis på flere tanker senere, men dette var ordene indtil videre.
Opdatering: valgløfte #12



Jeg tror jeg har det lidt lisom dig, man kan sagtens blive enig om en masse af det politikerne siger, men det er ofte spred ud over 4-5 forskellige partier.
Jeg er enig med dig i de fleste punkter, ved dog ikke helt hvad jeg skal synes om fri abort/ikke fri abort, det er sku en svær en, men hælder nok mest til fri…
–
Christian