Bil
I eftermiddags var vi på rundtur hos byens forskellige bilforhandlere. Ikke for at købe noget i denne omgang, men mere for lige at se forskellige modeller og finde ud af, hvad vi skal have, hvis vi skal skifte Lupoen ud. Nu kommer der jo en lille ny i familien til maj, så vi tænker lidt på, om bilen skal skiftes ud til den tid, men vi er endnu ikke helt afklarede med det endnu.
Problemet med køb af bil er, at der er forskellige argumenter, der spiller ind. Brændstof, udseende, pris og bagagerumsplads er de primære for mig, og jeg er kommet frem til to modeller (tre, egentlig, men Peugeot 308 er ikke helt god prismæssigt endnu så ikke realistisk): Chrysler PT Cruiser 1,6 (uhm) eller Peugeot 307 2,0 HDi.
Men nu må vi se, hvad det bliver til. Det kan være, vi holder fast ved Lupoen …



Jeg kender én som kender én, og han har en PT’er, og han er super glad for den, MEN rust – ved de første modeller havde problemer, men ANER ikke hvad der så skete :) – Hans er desværre råden :/ MEN, har altså også hørt om andre som overhovedet ikke har nogen problemer, dog med nyere versioner….
Blot til info :)
MEN, der er jo også masser af plads i en Lupo ;)