Red Barnet støtter pædofil … eller ikke
Flere medier skriver for tiden, at Red Barnets logo er lavet af en pædofil. Det er en genial overskrift, men det er bare ikke helt sandt. For det er ikke logoet, der er tale om. Det er navnetrækket – altså den måde, der står »Red Barnet« eller »redbarnet.dk« på. Men vi skal længere ind. Vi skal helt ind til typografien. Den skrifttype, der er brugt til at skrive navnetrækket med og som blev designet tilbage i 1926 af den afdøde designer Eric Gill. Skrifttypen hedder Gill Sans og bliver i øvrigt brugt af mange andre og er en meget kendt og brugt skrift.
Red Barnet vil så skifte skrifttypen ud til næste år, når deres brand alligevel står overfor en overhaling. Men mon ikke skrifttypen var blevet skiftet ud alligevel til en mere tidssvarende?
I øvrigt bør man vel selv som designer så tage op til overvejelse, om man burde opdatere nogle af de ting, man har lavet i tidens løb. Fx bruger den kristne forening Glow Concerts også Gill Sans i logoet, og som kristen skal man vel ikke støtte op om pædofile …?



Hmm, men nu er du vel så også inde i den “forkerte” vinkel på det?
Selvfølgelig skal ingen støtte pædofile – helt enig, men manden er død – og så kan man ikke ligefrem påstå, at man støtter ham ved at bruge hans skrift, eller?
Måske støtter man faktisk bedre hans efterladte ved at bruge skriften i stedet for at lade være, fordi der vel bliver betalt dem – arvingerne – nogle penge i rettigheder, når hans skrifter bruges? Det forestiller jeg mig i det mindste.
Bare min strøtanke.